Baristarækkerne er indrettet lyst, let og enkelt i den skandinaviske stil, som på en gang er moderne og tidløs. Her er optimale lysindfald med vinduer fra gulv til loft, gennemtænkte og fleksible indretningsmuligheder og gedigne kvalitetsmaterialer.
Opholdsstuen og køkkenarealet fremstår som en sammenhængende enhed, hvor der skabes rummelighed og smukt lysindfald. I stuen er skabt et enestående hjørneparti i glas – en karnap, hvor du kan sidde i fred og nyde årstiderne skifte eller læse i det gode lys fra de store vinduespartier.
Særligt for både 2- og 3-plans husene er, at første salen er fleksibelt indrettet. Boligen er som udgangspunkt udtænkt med 4 soveværelser, men det er også muligt at fjerne enkelte vægge og opnå 2 meget store værelser, hvis du og familien har behov for det.
Boligen er ligeledes indrettet med 2 badeværelser. Et i stueplan og et på første sal.
Rækkehusene har en lille forhave med opholdsplads og depotskur. Det lille depotskur er med til at opdele hver ankomstzone. Derved skabes samtidigt gode læforhold og ideelle opholdsarealer med mulighed for at sidde ved et lille cafébord.
På rækkehusenes bagside mod fællesarealet anlægges en terrasse med udgang fra boligernes stuer. Haven omkranses af en hæk, der giver læ og optimale muligheder for ophold i det fri. Haverne fremstår som små levende oaser, skabt af dig og dine naboer.
3-PLANS BOLIGER
Den vestlige række boliger har som noget særligt en ekstra stue på 2.sal samt to
fantastiske tagterrasser, en mod øst og en mod vest, hvor du kan nyde solen og
udsigten fra morgen til aften.
2-PLANS BOLIGER
Den østlige række boliger, har skønne vestvendte haver og en lille vestvendt altan på 1.sal. Herfra kan udsigten over det fine fælles område nydes. Denne række boliger har ligeledes ovenlys i trapperummet som giver et smukt lysindfald ned gennem boligen.