Irmabyen, der er opført på dagligvarekæden Irmas gamle hovedkontor, kommer indenfor få år til at bestå af ca. 1.000 boliger og huse godt 3.000 mennesker. Området på 135.000 kvadratmeter byder på spændende og varieret arkitektur midt i smukke, grønne omgivelser.
I Irmabyen, som ligger blot otte kilometer fra Rådhuspladsen i København, kommer du tæt på storbyens arbejdspladser og fritidstilbud samtidig med, at du kan nyde godt af det lille samfunds nærhed, tryghed og fællesskab.
Irmabyens mange forskellige bebyggelser og boligformer har gjort det attraktivt for børnefamilier, unge, singler, ældre med flere at flytte hertil. Dette er med til at gøre Irmabyen til en by, hvor der er plads til alle og hvor alle kan føle sig velkommen.
Imellem de mange bebyggelser findes der grønne områder, en frodig park, legepladser, store åbne fællesarealer og små hyggelige oaser, hvor man kan dyrke fællesskabet og lære sine naboer at kende. I hele Irmabyen kan børnene frit spise af de mange bærbuske og frugtræer.
Scroll to Top
Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.